Pressemeddelelse
26. marts 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

25.000 kr. doneret til Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg

 
 
 
 

Silkeborg Kommune har doneret 25.000 kr. til Kirkernes Sociale Arbejde, som er et samarbejde mellem Blå Kors og otte lokale kirker i Silkeborg. 

 
 
 
 

Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg er lokalt hjælpearbejde, hvor udsatte familier får hjælp - bl.a. via maduddeling.

 
 
 
 

Afdelingen Helhedsorienteret Indsats i Silkeborg Kommune har vundet Olivia Prisen 2017 og har i den anledning modtaget 50.000 kr. Halvdelen af de penge har Silkeborg Kommune valgt at donere til Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg.

 

"Vi er virkelig glade for den anerkendelse, der ligger i, at Silkeborg Kommune vælger at give 25.000 kr. af Olivia Prisen til os. Vi har endnu ikke besluttet, hvad de skal bruges til, men jeg kan garantere, at vi vil forvalte dem på bedste måde," siger Ulla Kristensen, der er projektleder for Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg.
 

Igennem de sidste fem år har de 175 frivillige hjulpet ca. 350 socialt udsatte familier i Silkeborg med en blanding af praktisk hjælp, økonomisk rådgivning, maduddeling, mentorordninger og familiehjælp til sårbare småbørnsfamilier.

 

"Jeg har fået at vide, at de har valgt at give pengene til os, fordi vi længe har hjulpet og støttet mange sårbare familier med økonomisk rådgivning, medvandring og praktisk hjælp her i Silkeborg," fortæller Ulla Kristensen.

 

Kirkernes Sociale Arbejde er et samarbejde mellem otte lokale kirker i Silkeborg og Blå Kors.

 
 
 
 

Vedhæftede filer

KSA.jpg
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Ulla Kristensen, projektleder Kirkernes Sociale Arbejde, 61 86 58 44

Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61 69 27 79