Pressemeddelelse
31. august 2018
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Det Blå Sted i Aarhus glæder sig til arbejdet: 

Modtog 420.000 kr. fra TrygFonden

 
 
 
 

En donation på 420.000 kr. til Det Blå Sted i Aarhus kan nu være med til at mætte mange munde og hjælpe socialt udsatte. Fatma Øktem, repræsentant for TrygFonden, overrakte beviset. Det Blå Sted i Aarhus kan ikke få armene ned og glæder sig til arbejdet.

 
 
 
 
 
 
 
 

Udsatte borgere kommer forbi Det Blå Sted i Aarhus for at få hjælp, selskab eller en bid mad. Med hjælp fra TrygFondens donation på 420.000 kroner, bliver det blandt andet muligt at skaffe mad på bordet til 100 udsatte borgere.

 

Udover at skaffe mad er det også målet, at flere af brugerne på Det Blå Sted vil komme tættere på arbejdsmarkedet og undgå at falde tilbage i misbug og eventuel kriminalitet.

 

På Det Blå Sted i Aarhus kan man ikke få armene ned, og der glæder man sig til at komme i gang med projektet: 

 

"Vi glæder os bare til at komme i gang. Vi synes selv, at vi har fået en idé, der er ny og takket være donationen fra TrygFonden, kan den blive til virkelighed", siger Jesper Olin Olsen, socialfaglig medarbejder på Det Blå Sted.

 

"I dag er der meget større opmærksomhed omkring madspild end for bare få år tilbage. Vi er ret sikre på, at der er aarhusianske madleverandører, som vil engagere sig i det her, og vi er meget taknemmlige overfor de virksomheder, der på denne måde tager socialt ansvar og hjælper udsatte borgere", afslutter han.

 

Mere end "bare" fødevarehjælp

Det er TrygFondens regionale råd i Region Midtjylland, der står bag donationen til Det Blå Sted, som led i TrygFondens samlede arbejde for at hjælpe sårbare grupper og give alle en plads i fællesskabet:

 

"Aarhus Madhjælp handler om så meget mere end mad til udsatte mennesker. De, der selv har haft brug for hjælp, får mulighed for at give noget videre. Det ser vi som noget meget værdifuldt, for alle mennesker vokser af at være til nytte," siger Fatma Øktem, repræsentant for TrygFonden.

 

 

FAKTA

OM PROJEKT AARHUS MADHJÆLP:

  • Projekt Aarhus Madhjælp bliver et af de første projekter i Danmark, der i større skala kombinerer bekæmpelse af madspild med aktivering af socialt udsatte
  • Projekt Aarhus Madhjælp er netop gået i luften i august 2018
  • Projekt Aarhus Madhjælp skal foreløbig køre frem til august 2019

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kontaktinformation

Jesper Olin Olsen, socialfaglig medarbejder og præst, Det Blå Sted, 30 94 41 89

Thomas Røddik Korneliussen, kommunikationschef for Blå Kors Danmark, 26 20 20 46